Hobro, Danmark
Transport og logistik
200
Skive Køletransport er en transportvirksomhed med speciale i køle- og frysegods med hovedkontor i Hobro. De har også et lille kontor og et kølelager i Horsens, men langt det meste af deres arbejde foregår på landevejene over hele Danmark. Alt i alt har de omkring 200 lastbiler i gang til enhver tid.
Før de fik Ziik, kunne Skive Køletransport ikke kontakte alle deres chauffører på én gang. I stedet var de nødt til at sende en besked ud til dem gennem deres bookingsystem.
Og eftersom deres chauffører og lastbiler var spredt ud over hele Danmark, var det også svært at holde chaufførerne opdaterede på nye procedurer for aflevering af gods hos deres kunder, ændrede ruter og andre vigtige oplysninger.
Intet intranet
Ingen platform til at dele vigtige beskeder
Ingen platform til at dele vigtig information
Quick-links
Grupper
Håndbøger
Skive Køletransport var på udkig efter en intranetløsning med en stærk app der ville give dem mulighed for at sende beskeder og information ud til alle deres chauffører og øvrige medarbejdere samtidigt. Det var også afgørende, at de skulle kunne opdatere information om kunder og forretningspartnere løbende, så de rigtige informationer altid var tilgængelige for chaufførerne. At bruge offentlige sociale medieplatforme var udelukket på grund af hensynet til ejerskabet over firmaets data.
I dag er alle medarbejdere i Skive Køletransport aktive Ziik-brugere. Maria Drejer, firmaets HR Assistent, forklarer: “Alle i organisationen bruger Ziik aktivt nu. Vi havde et par ældre medarbejdere, der var lidt skeptiske omkring det at bruge apps i det hele taget, men da vi havde haft dem forbi kontoret og hjulpet dem i gang blev de også glade for at bruge det."
Vi har oprettet en mappe for hver kunde under vores kontakter. Her kan chaufførerne få alt det at vide, de har brug for, når de skal aflevere fragt. Hvilken rampe de skal læsse af ved, adgangskoder eller specielle ruter de skal tage derhen. Vores chauffører leverer ofte til nye kunder, så Ziik er et meget værdifuldt værktøj for dem, når de skal forberede dagens arbejde.
Vores chauffører bruger også gruppechatten til at advare hinanden om tung trafik, vejarbejde og så videre. På den måde kan de planlægge forud, lægge alternative ruter og spare tid.
Jeg synes, Ziik er et meget nyttigt redskab til at onboarde nye medarbejdere. I Ziik kan de finde alt fra håndbøger og manualer til kundeprocedurer og nyttige kontakter som tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter. Jeg opfordrer også alle vores medarbejdere til at opdatere deres brugerprofil med et billede. I den her branche kan du sagtens have en kollega i 20 år, som du kun møder på telefonen. Så er det rart at kunne sætte et ansigt på navnet.
"Du kan finde meget mere, end du tror på Ziik!"
Maria Drejer
HR
Læs hvordan andre virksomheder forbedrer deres kommunikation med Ziik.